Her kommer svar til dig, der er i tvivl.

I mange Supermarkeder, og forskellige dealsites, kan du købe skinke fra Spanien. Nogle gange til virkeligt gode penge. Men er det pengene værd ?

  • Hvad er Spansk sortfods skinke ?
  • Hvorfor er der så stor prisforskel ?
  • Kan man smage forskel ?
  • Hvordan skærer du en Sortfodsskinke rigtigt ?
  • Hvordan opbevarer du skinken bedst ?

Spansk sortfods skinke.

Sortfodsgrise bliver opdrættet på en Ibiriske halvø, som omfatter Spanien og Portugal. Grisene er kendetegnet netop ved at have sorte tæer, i stedet for de lyse tæer vi kender i Nordeuropa. Arten kaldes også for Pata Negra.

Spanske Sortfodssvin

Grisene opdrættes som frilandsgrise, og de bedste kvaliteter fås enten fra de helt rene stammer, eller hvor mindst 50 % af stammen er af ægte Iberisk opvækst.

 

Store prisforskelle på skinke.

Man kan nogle gange finde Sortfodsskinker helt ned til under kr. 1.000,- for en hel skinke. Men lad dig ikke snyde af disse deals, for de er lige præcis for gode til at være sande…

Ofte sælges forbenet (skulderen) i stedet for bagbenet. Skulderen er langt mere knogle- og senefyldt, og der er ikke nær så meget reelt kød. Altså betaler du for knogler og sener, som du ikke kan spise. Men ofte reklameres der med en førpris for et baglår, og en tilbudspris for en skulder. I bedste fald er det svindel !!

Skulder og lårskinker på en gris

Hos Smagevarer tager vi udelukkende ægte Pata Negra skinker fra bagbenet hjem. Det synes vi at vi skylder vores kunder.

Du kan vælge tre typer skinker hos os:

  • Serano skinker af høj kvalitet, der kommer fra hvide Iberiske grise. Skinkerne har hængt på tørreloft i 12-15 måneder.
  • Cebo Sortfodsskinker, hvor kosten består af Agern og græs/vilde blomster. Skinkerne har hængt på tørreloft i 24-36 måneder.
  • Bellota Sortfodsskinker, hvor kosten består udelukkende af agern. Skinkerne har hængt på tørreloft i 48 måneder (det er 4 år !!).
  • (Klik på billederne for mere information, og for at bestille)

Serano skinke Cebo skinke Bellota skinke

         Serano                   Cebo                       Bellota

 

Husk også en holder til skinken.

Når du køber en lufttørret skinke hos Smagevarer, får du et helt lår på 6-9 kg afhængigt af type. Sådan en fætter kan være svær at håndtere, hvis du ikke har en ordentlig holder, hvor skinken kan stå fast og stabilt, når du skærer skiver af den.

Hos Smagevarer kan du vælge mellem 3 typer af holdere.

  • Elegance holderen er enkel og flot. Der følger ikke kniv og strygestål med, så det skal du huske at lægge til eller have selv.
  • Seniorholderen med indbygget skuffe der indeholder skærekniv, udbenerkniv, og strygestål. Holderen har en god vægt, så skinken står stabilt.
  • Gourmetholderen med fine detaljer, der virkelig gør sig på en buffet. Kniv og strygestål er monteret i bundstykket til holderen, så de hele tiden er tilgængelige.

Læs mere og bestil en holder her:

Kan man smage forskel ?

Ja det kan man virkelig – Og man er nødt til at prøve det, før det fulde potentiale viser sig.

Smagen af sortfodsskinke kan bedst beskrives som nøddeagtig, salt, og lidt sød på én gang. Kosten og opvæksten af grisen gør, at fedtmarmoreringen i kødet kommer til at ligge som parallelle striber, der både giver et flot udseende og den specielle smag.

De lange hængetider, op til 48 måneder, giver et meget fast og lækkert kød, som giver et godt “bid”, når man tygger de papirtynde skiver.

 

Hvordan skærer du en Sortfodsskinke rigtigt ?

Det er enormt vigtigt at du skærer en Sortfodsskinke rigtigt! En forkert udskæring kan fuldstændigt ødelægge smagen og fornemmelsen af Gourmet, og du har i værste fald spildt dine penge.

Her er de grundlæggende tips:

  • Skær skiverne så tyndt som muligt. Du skal helst kunne se knivsbladet igennem det stykker du er skærer af.
  • Brug et strygestål ofte, så din skærekniv er så skarp som muligt.
  • Skær det yderste fedtlag af i så store stykker som muligt, og brug dem som dække, hvis du ikke spiser hele skinken med det samme.
  • Skær skinken i rækkefølgen forlår, baglår, og top. Så ligger skinken bedst i holderen.
  • Teknikken er præcis den samme, uanset om du skærer en Sortfodsskinke eller en Seranoskinke.

Her kan du se en udførlig video fra en Amerikansk forhandler, der viser alle detaljer i udskæringen:

(Kilde: https://www.tienda.com/)

Videoen er lidt over 9 minutter lang, men den er værd at se, så læn dig tilbage og bliv klogere… 🙂

 

Hvordan opbevarer du en Skinke?

Det sker ind imellem, at en skinke ikke bliver helt spist i første omgang, og der er brug for at opbevare den et stykke tid. Det er intet problem, og du kan have skinken stående meget længere end du umiddelbart tror.

Her er fakta:

  • Skinken har hængt på et tørreloft ved 18 graders varme i flere år. Det giver et godt fingerpeg om, at det er den bedste måde at fortsætte med at opbevare den.
  • Hvis du har et bryggers, et grovkøkken, eller et andet sted, hvor der er lidt under stuetemperatur, er det perfekt til at opbevare din skinke.
  • Det yderste fedtlag må du ikke smide væk. Brug det til at dække kødet til bagefter. Så holder det sig virkelig frisk.
  • Under disse forhold kan du sagtens have skinken stående i mange uger, og bruge lidt ind imellem.
  • Hvis der opstår lidt mug eller skimmel på det yderste lag af kød, skærer du blot det fra, og fortsætter med at spise de underliggende lag. Det er der intet sundhedsskadeligt i.

 

God fornøjelse med din næste skinke 🙂

Hvis denne artikel har givet dig mod på at kaste dig ud i en spansk skinke til din næste familiefest, firmareception, eller anden begivenhed hvor du vil give dine gæster en ekstraordinær oplevelse, så tag et kig på Smagevarers udvalg af skinker og holdere.

Lufttørrede skinker hos Smagevarer

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *